Overnatning på hotel

Marielyst på Nørrevang Hotel & Kro

Vi har base i Marielyst på Nørrevang Hotel & Kro, hvor vi skal bo i deres lækre feriehuse med gratis adgang til mini-vandland med spa, pool, rutschebane og sauna. Nørrevang Hotel & Kro har rødder helt tilbage til 1500-tallet, men står idag som et hyggeligt hotel, kursus- og feriecenter.



Feriehusene indeholder køkken, stue med udgang til terrasse, soveværelse, stor hems med 2 seperate sovepladser, èntre samt toilet/bad. Feriehuset er udstyret med trådløst internet, radio, satellittv og telefon - men vi lover jer, at I ikke får megen tid til at benytte jer af disse ekstra luksusting. Der står nemlig kitesurfing på programmet hele weekenden!

Forplejning

Vi sørger for alle hovedmåltider

I skal selv sørge for at tage godt med powersnacks - eksempelvis bananer, rosiner, müslibar eller andet med. Og ekstra drikkevarer, så I ikke løber tør for energi!

Morgenmad og frokost kommer til at bestå af forholdsvis simpel dansk mad med god energi i - tiden på vandet prioriteres fremfor den store gastronomiske oplevelse. Som de foregående år sørger vi for en hyggelig middag lørdag aften, hvor der vil være tid til at udveksle erfaringer, stille spørgsmål til instruktørerne samt teste jeres opnåede viden. Så hør nu godt efter - det kan jo være, at det belønnes ekstra!

*** OBS! I får ikke tid til at handle i løbet af weekenden, så sørg for at proviantere, før I ankommer ***

Medbring

Det kan være koldt at stå i vinden hele dagen

Har du selv udstyr som våddragt, vådsko, trapez, hjelm eller vest - så tag det endelig med. Ikke alle rumper er ens, og vores udstyr er standardundervisningsudstyr. Vi kan desværre ikke garantere, at vi har vådsko til alle, da det simpelthen er for mange sko at råde over. Tag derfor gerne et par gamle gummisko med eller køb et par billige neoprensko i den rette størrelse.

    • Håndklæder
    • Termokander
    • Drikkedunk
    • Powersnacks
    • Praktisk tøj & sko
    • Vindtæt jakke
    • Hue & vanter
    • 2 sæt Skiundertøj
    • Bikini/badedragt
    • Sko til vandet, hvis du ikke kan passe vådskoene

    I arrangerer selv fælleskørsel til Marielyst samt til og fra spots afhængig af vinden. Vi udsender en adresseliste til jer alle, så I kan tage kontakt med hinanden før QCAMP.

    Bookmark and Share